Brøndby Idrætsefterskole søger sekretær

Sekretær til Brøndby Idrætsefterskole!

Vi tilbyder et spændende job, hvor tingene går hurtigt. Du får en udfordrende og afvekslende arbejdsdag med kontakt til både elever, forældre og ansatte. Jobbet indeholder stor frihed, søde kolleger og kontinuerlig udvikling af dig selv og dine kompetencer.

For at få succes som sekretær, skal du trives med en travl hverdag, hvor alt sjældent kan være planlagt på forhånd. Du får en høj grad af frihed og det fordrer evnen til selv at tage initiativ.

Vi søger en imødekommende serviceminded sekretær, der både er en stærk administrator med regnskabskompetencer og samtidig er i stand til selvstændigt at prioritere de mangeartede opgaver.

Arbejdsopgaverne er bl.a.:

Daglig besvarelse af telefon og e-mail

Arbejdsopgaver relateret til skolens administrationsprogram EDB-brugsen

og skolens intranet Viggo

Bogføring og saldobalanceopfølgning

Månedlige lønberegninger- kørsler

Oprettelse af invitationer, skrivelser og nyhedsbreve

Diverse indberetninger til andre offentlige myndigheder/institutioner

 

Den ugentlige arbejdstid er 34 timer med mulighed for fuldtidsstilling.

Vi forventer, du møder ind kl. 8:00 hver dag.

Der aflønnes i henhold til kvalifikationer og anciennitet til jobbet.

Ansøgningen sendes på mail til forstander Bo Palle Jensen bo@brondby-ie.dk og ansøgningsfristen er den 22. juni 2018. Samtaler forventes afviklet i uge 26.

Forventet ansættelsesstart den 1. august 2018.

Share Button
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *