Brøndby Idrætsefterskole søger lærere i særklasse!

Brøndby Idrætsefterskole har pr. 1. august 2013 brug for et par nye lærere. Voksne, hvor ansvarlighed, åbenhed, anerkendelse og udsyn er grundstenene, i samværet med skolens elever. Derudover er det afgørende vigtigt, at vores nye lærere tilsammen kan dække fagområderne matematik, fysik/kemi og tysk.

Brøndby Idrætsefterskole er startet 1. august 2009 og skolen er præget af en pionerånd, der er nødvendig i arbejdet med at nå visionen om at blive en skole i særklasse og grundlægge den kultur og de traditioner, der skal være bærende på vejen mod visionen.

Brøndby Idrætsefterskole har næste skoleår indskrevet 108 elever, som er fordelt på 9. og 10 klassetrin. Skolen tilbyder eleverne 4 linjer, der for det kommende skoleår er fodbold, dans, bordtennis og golf. Vores sportslinjer er bygget på kvalitet og samarbejde med klubber og unioner/foreninger og vi arbejder hårdt på at udbygge vores linjeudbud i de kommende år, eventuelt også med en musiklinje.

Vi er i forvejen en entusiastisk personalegruppe bestående af 10 lærere, 2 kokke, 1 teknisk servicemedarbejder, 1 sekretær, 1 viceforstander og 1 forstander.

Vores skole har flotte fysiske rammer og for 1 af de nye lærere, vil der være mulighed for at blive tilbudt en særdeles attraktiv tjenestebolig på 140 km2.

Vi er åbne overfor flere forskellige ansættelsesgrader, da vi primært har øje på at sikre de rigtige personer til et udfordrende og spændende job.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte forstander Bo Palle Jensen eller viceforstander Martin Lund på tlf. 3635 0803/3030 0803. Du bør naturligvis også orientere dig via skolens hjemmeside http://www.brondby-ie.dk/.

Ansættelse efter overenskomst mellem finansministeriet og LC. Straffeattest og børneattest skal indhentes.

Ansøgningen med bilag sendes til kontor@brondby-ie.dk og skal senest være skolen i hænde mandag den 10. juni 2011, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 12. juni fra kl. 14.

 
 


Brøndby Idrætsefterskole samarbejder med Brøndby IF
Created & hosted by Eyecom