Morgenmad
Der er morgenmad for ALLE elever kl. 7.30. Eleverne sidder i deres basisgrupper.
Morgenmaden består af: Havregryn, cornflakes, müsli, youghurt, mælk, isvand, marmelade, nybagt brød, rosiner
Er en elev syg eller skadet og derfor ikke kan deltage i dagens normale program, meldes dette til en lærer straks ved morgenmadens begyndelse - derudover skal eleven sørge for, at en forælder ringer til skolen efter kl. 8.00
Frokost
Der er frokost for ALLE elever kl. 12.00. Eleverne sidder i deres basisgrupper.
Frokosten består af: En varm ret - f.eks: kartofler/pasta, dampede/grillede grøntsager, kød/fisk, salat sauce/dressing. Isvand
Efterfrokosten åbnes salatbuffetten, hvor det vil være muligt for de elever, der er til træning mens der er aftensmad at blande en salat/smøre en madpakke. Denne stilles i køleskabet i 09'eren og kan afhentes når man kommer hjem fra træning. Der kan lånes en madboks på skolen mod betaling af depositum på 50 kr.
Frokosten indledes hver dag med en sang fra elevernes eget sanghæfte, der står i 09'eren. Efter sangen hentes mad og vand til bordet, hvorefter der spises. Efter spisning er der fælles beskeder.
Hver basisgruppe har en bordformand - dette går på skift fra uge til uge. Det er bordformanden, der er ansvarlig for, at fadene med mad samt kanderne med vand hentes til bordet, samt at tallerkner, bestik, glas, kander og fade samles for enden af bordet og bæres op til afrydningsbordene. Det er ligeledes brodformandens opgave, at bordene tørres af og stolene sættes op.
Aftensmad
Der er aftensmad for alle elever, der ikke er til træning fra kl. 18.00-19.00.
Aftensmaden består af: Salatbuffet bestående af pasta, salat, div. friske grøntsager, kød/fisk, dressinger, spirer, groft brød. En lille lun ret eller rugbrød med udvalgt pålæg kan også forekomme - men ikke hver dag.
Spisning efter træning
Har en elev været til træning under aftensmaden og har smurt en madpakke/blandet en salat, skal denne spises ved et af bordene i aulaen. Bestik findes på en vogn i aulaen. Efter spisning sættes madkasse samt bestik på afrydningsvognen i aulaen.
Aften-te
Sidst på aftenen serveres te og nogle dage et stykke kage i aulaen. Elever og lærere hjælpes med oprydningen.