Bordtennis
I august 2013 forventer Brøndby Idrætsefterskole at oprette en bordtennislinje i et tæt samarbejde med Dansk Bordtennis Union. Linjen retter sig primært mod de elever, der har en ambitioner om at udvikle sig til elitespillere og dermed på sigt at repræsentere Danmark internationalt. Disse elever/spillere har al deres træning under Dansk Bordtennis Union.
Udgangspunktet for samarbejdet er selvfølgelig, at eleverne er indmeldt på Brøndby Idrætsefterskole og dermed deltager fuldt og helt i alle skolens aktiviteter. Fundamentet for et vellykket ophold på Brøndby Idrætsefterskole bordtennislinje er således at man kan leve op til skolens værdigrundlag
Formålet med linjen er:
-
At talenter på 9. – og/eller 10. skoleår kan dyrke og ikke mindst videreudvikle sig indenfor deres idrætsgren.
-
At give talenterne chancen for at færdiggøre deres 9. – og/eller 10. skoleår samtidig med at de dyrker deres sport på så højt niveau som muligt
-
At give talenterne en sikker og tryg base i et milø 130-150 andre aktive idrætsudøvere, hvor der er et naturligt fokus på idræt, sundhed og samvær i dagligdagen.
-
At give DBTU mulighed for at samle deres talenter for derved at kunne gøre en ekstra indsats i talentudviklingsarbejdet.
Det overordnede indhold i træningen:
Det er planen, at eleverne på bordtennislinjen skal indgå som en naturlig del af den daglige træning på DBTU´s hovedcenter i Idrættens Hus, Brøndby. Eleverne vil her blive trænet af DBTU´s ungdomslandstræner, og træningen vil være tilrettelagt efter DBTU´s aldersrelaterede træningskoncept (BAT). Her bliver der lagt vægt på alle 4 grundpiller (teknik, taktik, mental og fysik) i bordtennis. Eleverne vil modtage individuelle fokuspunkter inden for de 4 grundpiller, for at optimere deres bordtennismæssige udvikling. Disse fokuspunkter vil også blive koordineret med træneren i elevens klub, således at træningen i klub regi også bliver optimeret.
Træningen vil være opdelt således, at ca. 50 % af træningen vil være med fokus på teknisk, taktisk og fysik grundtræning og 50 % med fokus på de individuelle fokuspunkter.
For Brøndby Idrætsefterskole er denne linje en naturlig del af den overordnede udvikling af skolen, der sigter mod, at udvikle tætte samarbejder med unioner under Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
DER ER ANSØGNINGSFRIST TIL LINJEN FREDAG DEN 1. FEBRUAR - ANSØGNINGSSKEMA KAN HENTES
HER