
Du kommer til at bo på store moderne 2- eller 4-mandsværelser med eget bad og toilet. Værelserne er istandsat for nylig og har en meget høj standard med bokssenge, god skabsplads, skrivebord samt trådløst internet.
Undervisningslokaler, spisesal, samlingssal, idrætshal og hyggerum er indrettet, så du både i skole og fritid vil føle dig hjemme på skolen. Alle lokaler ligger i samme bygning, således at du kan komme tørskoet rundt. Skolen har flere grønne arealer til både hygge og fordybelse.
