Vi vil gerne gøre det spændende og sjovt for dig at følge undervisningen

Derfor skaber vi et studiemiljø, som bygger på samarbejde lærere og elever imellem.

Vi tilbyder undervisning i alle obligatoriske fag i 9. klasse. I 10. klasse tilbydes obligatorisk dansk, matematik og engelsk. Derudover er det muligt at vælge tysk og/eller fysik. Fransk tilbydes ikke som prøvefag.

Sideløbende med de obligatoriske fag vil dit skema bestå af idrætsrelateret undervisning både i dit linjefag og i andre sportsgrene.

En del af undervisningen organiseres som forelæsning, der understøttes af faste studiegrupper med 4-6 elever. En varieret organisering af undervisningen er medvirkende til, at eleverne tager medansvar for egen læring.

Brøndby Idrætsefterskole tilbyder folkeskolens afgangsprøve (FSA) og folkeskolens udvidede afgangsprøve (FS10).

Vi betragter undervisningen som en meget vigtig del af opholdet på Brøndby Idrætsefterskole. Du skal derfor være indstillet på at møde velforberedt og deltage aktivt.